Så kom den: Nemesis – 10. del af Chris Carters serie om Robert Hunter. Dødens galleri, som er 9. del, sluttede med noget af en cliffhanger – så lidt over et år er jo lang tid at vente.
Bogens bagsidetekst:
“De mødets første gang på universitet, hvor de var værelseskammerater. To af de dygtigste studerende, der nogensinde havde taget afgangseksamen fra det psykologiske fakultet på Stanford Univesity. Robert Hunter blev senere leder af LAPD’s Ultravoldsenhed. Lucien Folter blev den farligste og mest aktive seriemorder i landets historie.
Nu, efter tre et halvt år i isolationsfængsel, er det lykkedes Lucien af flygte. Og han er vred.
I de forgangne år har Lucien ikke tænkt på andet end hævn. Den mand, der satte ham bag tremmer, skal straffes. Han skal lide. Og den mand… er Robert Hunter.
Nu er tiden inde til at sætte planen i værk.”
Chris Carter skriver først i Nemesis, at det er den første fortsættelse, han har skrevet. Nemesis er en fortsættelse af den 6. bog i serien: Ondskab, og han anbefaler, at man læser den for at forstå forholdet mellem Lucien og Hunter. Jeg har endnu ikke læst Ondskab – men jeg synes alligevel godt, at man kan læse Nemesis. Men uanset om bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, så prøver jeg ellers altid at læse en serie i rækkefølge, hvis det er muligt, så det vil jeg selvfølgelig anbefale, så man er sikker på at få alle baggrundsinformationerne med.
Efter at have læst en del chick lit og feel good-romaner, så har jeg vist taget revanche for Nemesis er i den helt modsatte retning. Nemesis er måske ikke helt så bestjalsk og “ulækker” i beskrivelserne som den forrige bog i serien, Dødens galleri, men grusom og barsk læsning, der mangler bestemt ikke vold og blodbade. Samtidig er den dog præcis som jeg synes en krimi/thriller gerne må være – men nok ikke for sarte sjæle.
Som skrevet i den forrige anmeldelse, så har Chris Carter studeret psykologi og kriminel adfærd inden han blev forfatter, og hans grundige viden om dette fornægter sig bestemt ikke i Nemesis. Chris Carter skriver både fængende og troværdigt – om historien er helt realistisk er så en anden sag, men det er jo også “blot” en historie, og den er både spændende og uforudsigelig. Det elsker jeg. Jeg er meget duperet over, at Hunter, Garcia og deres kolleger sådan kan rejse fra kyst til kyst hele tiden – og stadig hænge sammen (men det kan de måske heller ikke helt…).
Nemesis er velskrevet og velfungerende. Bogen er skrevet med ganske korte kapitler, 110 kapitler på 421 sider – hvornår er det lige, at man kan holde en pause? Bogen fangede mig fra start og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig – men det havde jeg også ventet. Der er gang i handlingen fra start til slut – og skulle man ikke have læst alle de første bind i serien, så er Chris Carter god til at holde læseren opdateret undervejs, så man får lidt baggrundsviden og kan følge med.
Jeg er glad for, at Chris Carter selv skriver, at bøgerne er selvstændige historier – for så kan jeg stadig nå at læse dem jeg mangler, og det vil jeg glæde mig til. Chris Carter har endnu engang leveret en fantastisk spændende og gruopvækkende krimi, som får nakkehårene til at rejse sig – og læseren til at tabe pusten.
Forlag: Jentas
ISBN: 9788742601549
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Hunting Evil
Oversætter: Rasmus Klitgaard Hansen
Sider: 421
___
[…] Audrey: Dream Maker 1 Carlino, Renée: Historien om os anmeldelse undervejs Carter, Chris: Nemesis de Rosa, Domenica: To uger i Toscana Davidsson, Camilla: Lille toværelses med potentiale – […]
[…] kunstner 5. Dødsshowet 6. Ondskab 7. Jeg er døden 8. Mordoffer 9. Dødens galleri 10. Nemesis 11. Skrevet i […]