Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i august 2019

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Ja, jeg er stadig noget bagud med anmeldelser, men derfor kan der jo godt komme en opdatering over, hvad jeg har fået læst. Min tanke har været, at jeg ikke nåede noget som helst i august, men jeg har alligevel fået læst 11 romaner, 1 fagbog og 3 letlæsningsbøger. Men som sagt, så har jeg langt fra fået skrevet anmeldelser af dem alle. September bliver også travl med forældremøder, familiearrangenter mv. men jeg skal gøre mit bedste for at få skrevet nogle flere anmeldelser. Jeg vil igen opfordre til at man følger Bech’s Books på Facebook og Instagram – da det er her jeg deler, hvad der bliver læst, men jeg skriver også – især på FB, når der er nye anmeldelser.

Igen i august læste jeg flere rigtig gode bøger, og det er svært bare at pege på en. Men En helt normal familie af Mattian Edvardsson tog mig med storm – og jeg kan ikke forstille mig, at der er nogen, der bliver skuffede, når de læser den. Jeg har læst to bøger der foregår under 2. Verdenskrig – og begge bøger kan anbefales: Tatovøren fra Auschwitz af Heather Morris og Blomstrende syrener af Martha Hall Kelly. Desværre har jeg endnu ikke fået skrevet anmeldelser af dem.

Den bog, der skuffede mig mest, er ikke med på billedet og jeg har ikke anmeldt den (og gør det heller ikke). Det var Lev for det halve af Nanna Hyldgaard Hansen. Jeg troede kun, at det var en bog med spareråd – og ikke forfatterens personlige erfaringer (ja, det var min fejl). Når jeg hører om at spare, så tænker jeg, på dem der virkelig har brug for det – og vil have gavn af spareråd, som de ikke kender til. Men at spare på fx rengøring og apps – det er for mig at spare på luksusting, som dem jeg kender, hvor det at spare er en nødvendighed, slet slet ikke ville bruge penge på i forvejen.  Vi kunne dog nikke genkendende til at spare på online køb af fx madvarer, da man sparer på impulskøb. Men om det er et godt spareråd, det tror jeg ikke helt – for så ville det at købe billigt ind efter en indkøbsliste og en madplan og undgå impulskøb give mere mening.

Som altid kan der under billedet ses en liste over alt, hvad jeg har læst i den måned, som netop er gået.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Billede af: Bøger læst i august 2019
Bøger læst i august 2019

Arlidge, Matthew: Bro bro brille (e-bog)
Cavanagh, Steve: Løgneren
Child, Lee: Skjult identitet
Edvardsson, Mattias: En helt normal familie
Hjorth, Michael: Manden der ikke var morder
Kelly, Martha Hall: Blomstrende syrener
Morris, Heather: Tatovøren fra Auschwitz
Nordbo, Mads Peder: Kvinden med dødsmasken
Parks, Adele: Hun var velkommen
Reynolds, Aurora Rose: Indtil Lilly
Taylor, C.L: Frygten

Faglitteratur:
Hyldgaard Hansen, Nanna: Lev for det halve

Letlæsning:
Ahlburg, Kirsten: Saras dagbog
Krogsøe, Puk: My og Otto passer dyr 1-2

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *