Skammekrogen er 7. bind i Sofie Sarenbrants krimiserie, hvor kriminalinspektør Emma Sköld er hovedperson. Skammekrogen udkom sidst i september ’19.

1. Hvil i fred
2. Døden løber maraton
3. Åbent hus
4. Babysitteren
5. Tiggeren
6. Syndebukken
7. Skammekrogen

I 2012 udkom Uge 36, som var Sofie Sarenbrants debut – derefter kom forsættelsen I stedet for dig. Jeg har ikke anmeldt nogle af dem, men vil anbefale dem begge, til samme målgruppe som serien om Emma Sköld.

Bogens bagsidetekst:

“En ung piger lægger sig på sporvognsskinnerne i Stockholmsforstaden Bromma og lukker øjnene. I en anden del af Sverige ligger en mand levende begravet i skoven og venter på en afslutning. Ingen af deres familiemedlemmer eller venner ved noget om den katastrofe, der truer. Kan deres liv reddes?

De to mennesker kender ikke hinanden, men har noget livsvigtigt til fælles. Det er op til kriminalinspektør Emma Sköld af finde sammenhængen, før det er for sent. Men sagen tager en uventet drejning og bliver langt mere personlig og skræmmende, end Emma kunne have forestillet sig.”

Med Skammekrogen har Sofie Sarenbrant endnu engang fået udgivet en meget velskrevet krimi. Skammekrogen er som de øvrige bind i serien en fritstående bog, men jeg synes, som i de fleste andre tilfælde med serie, at man får mest ud af bogen, hvis man læser serien i den rigtige rækkefølge, da man får mulighed for at følge personernes udvikling og historie. Det hjælper også til med at holde styr på persongalleriet, hvis man har læst de forrige bøger. Men jeg kan godt se, at måske lige netop Skammekrogen godt kan læses uden at have læst de øvrige (det ville bare ikke være mit valg).

Selvom man ikke kender til personerne på forhånd, så synes jeg, at Sofie Sarenbrant er rigtig god til personbeskrivelser, så man lærer alle rimelig godt at kende. Og som jeg har skrevet før, så kan Emma godt virke som en ret kompliceret person, – det er dog ikke så tydeligt i denne bog, som i de foregående, uanset så kan jeg dog rigtig godt lide hende. Måske er det ikke altid, at jeg er vild med hendes handlinger, et eksempel er hvordan hun gang på gang vælger arbejde frem for familie, men det kan nok være svært for udenforstående at sætte sig helt ind i livet som kriminalinspektør.

Skammekrogen er ret letlæst – og den har nogle ganske korte kapitler og flere cliffhangers undervejs. Alle dele gør, at bogen er ret hurtigt læst – også fordi de korte kapitler og cliffhangers jo gør, at man “bare lige” kan snuppe et mere… og pludselig er man færdig.

Plottet i Skammekrogen er virkelig spændende og ret skræmmende. Mange af de emner der berøres er meget virkeligsnære: teenagere og venskaber, arbejde og familieliv, mobning, de sociale mediers påvirkning – og hvordan man let som ingenting, kan skrive, hvad man vil – uden man kan se, hvordan det rammer andre (selvom man måske godt ved det!). Jeg synes, at emnerne er med til at gøre fortællingen meget troværdig – samtidig synes jeg dog, at det virker lidt urealistisk, at Emmas familie (igen) bliver direkte involveret i de dramatiske begivenheder. Dette er dog ikke alle emnerne, men der skal jo også efterlades lidt til fantasien – faktisk har jeg vist udeladt et af de vigtigste… Jeg kan dog skrive så meget, at Skammekrogen virkelig tager udgangspunkt i den menneskelige psyke.

I anmeldelsen af Syndebukken skrev jeg: “En aktuel og relevant detalje i bogen er, at det beskrives ret godt, hvordan de sociale medier virkelig giver mulighed for at folk kan få afløb for deres fordomme – og at det præcis som i virkeligheden på Facebook virker som om, at det slet ikke er nødvendigt at tænke før man skriver, og da slet ikke tænke på, at der faktisk sidder levende mennesker derude bag skærmen. Det er næsten en gyser i sig selv…” Det er ikke helt det samme, som sker i Skammekrogen, men alligevel hører vi om, hvordan de sociale medier bliver brugt “med ondt for øje”.

Da vi “møder” vedkommende, som er “skurken” vidste jeg det nok godt næsten med det samme, men hvordan det hele hang sammen og hvorfor, det havde jeg ingen anelse om, så der var stadig plads til overraskelser.

Skammekrogen er som de forrige bøger i serien både underholdene, spændende og egentlig også skræmmende, men ikke på den blodige måde måde. Plottet er velfungerende og som skrevet ganske troværdig – og det i sig selv er jo skræmmende (men I skal nok læse den for at forstå dette).

Ja, jeg har skrevet det før, men altså Sofie Sarenbrant har skrevet en serie, som er blandt mine favorit krimiserier. Hvis man er til nordiske krimier, nok i den lidt lettere ende, som fx. Mari Jungstedt og Camilla Läckberg, så bør man også kaste sig over serien om Emma Sköld.

Uden at røbe for meget af handlingen, så kan jeg godt skrive, at slutningen tyder på, at der kommer endnu en bog i serien – og det er jo skønt for en begejstret fan.

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788772005720
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Skamvrån
Oversætter: Kamilla Jørgensen
Sider: 401

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.