Syndebukken er 6. bind i Sofie Sarenbrants krimiserie om kriminalinspektør Emma Sköld.

1. Hvil i fred
2. Døden løber maraton
3. Åbent hus
4. Babysitteren
5. Tiggeren
6. Syndebukken

Forlagets beskrivelse:

“En bølge af indbrud hærger den mondæne Stockholmsforstad Bromma, og tyvenes metoder bliver mere og mere brutale. Da en teenagedreng bliver fundet myrdet, sættes Emma Sköld på sagen. Er det et indbrud, der er gået galt?

Mistanken retter sig mod den rengøringsdame, der fandt den myrdede dreng. Eller kan det være den baltiske håndværker, der blev taget på fersk gerning ved et indbrud? Fast besluttet på at opklare sagen tager Emma den i egne hænder og sætter derved både sig selv og andre i livsfare.”

Syndebukken er endnu en velskrevet krimi af Sofie Sarenbrant. Det er en selvstændig historie, men jeg synes, at man får mest ud af bogen, hvis man læser serien i den rigtige rækkefølge, da hovedpersonerne jo også har en historie, som udvikler sig undervejs.

Jeg synes, at der er ret mange personer med i Syndebukken, og det kan godt kræve lidt at få overblik over dem alle, igen vil det hjælpe lidt at have læst de øvrige bøger i serien først, så man i det mindste ikke skal lære “gengangerne” at kende. Sofie Sarenbrant er rigtig god til personbeskrivelser, selv de personer man ikke kender på forhånd, står tydeligt for en under læsningen. Selvom Emma kan være en ret kompliceret person, så er jeg vild med hende – og selvom man måske sommetider synes, at hun træffer de forkerte valg, så er hun stadig meget let at holde af.

Plottet i Syndebukken er rigtig spændende og fungerer godt. Selvom jeg da havde mine ideer til hvem skurken i denne fortælling er og jeg også var på rette spor, så blev jeg alligevel overrasket, da der var flere gange undervejs, hvor jeg blev ledt i en anden retning. Det er en uhyggelig historie, men alligevel er bogen ikke som sådan blodig og grusom, men der da er nogle passager, hvor man ikke behøver at forstille sig så meget.

En aktuel og relevant detalje i bogen er, at det beskrives ret godt, hvordan de sociale medier virkelig giver mulighed for at folk kan få afløb for deres fordomme – og at det præcis som i virkeligheden på Facebook virker som om, at det slet ikke er nødvendigt at tænke før man skriver, og da slet ikke tænke på, at der faktisk sidder levende mennesker derude bag skærmen. Det er næsten en gyser i sig selv…

På forsiden af Syndebukken står der: “Den sjette (og hidtil bedste) bog i serien…)”. Syndebukken er vildt god, underholdende og fængende, men jeg ved ikke helt, om jeg synes, at det er den bedste i serien, jeg var personligt meget glad for Babysitteren. Men altså hele serien er virkelig god – og jeg er sikker på at læsere af de lidt lettere og ikke så blodige krimier, som fx Camilla Läckberg og Liza Marklunds krimier, vil synes om Sofie Sarenbrants bøger.

Heldigvis har Syndebukken en slutning, der virkelig tyder på, at det ikke er det sidste vi hører til Emma Sköld – det er jeg rigtig glad for, da serien er blandt mine favorit krimiserier.

⭐⭐⭐⭐ af 5/Tine

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788772003986
Udgave: 1. udg. 12.10.2018
Originaltitel: Syndabocken
Oversætter: Kamilla Jørgensen
Sider: 368