3 stjerner, Krimi/spænding, People's, Tine f. 1973

Englevagt af Sofie Sarenbrant

Midt i september 2021 udkom Englevagt af Sofie Sarenbrant. Englevagt er 9. fritstående bog i serien om kriminalinspektøren Emma Sköld. I både 2019 og 2020 modtog Sofie Sarenbrant prisen som årets svenske krimiforfatter.

Forlagets beskrivelse:

“Kirsebærtræerne står i blomst, men kriminalinspektør Emma Sköld har svært ved at glæde sig over den kommende påske. Der er gået syv måneder, siden en nær kollega forsvandt sporløst lige før en retssag, og hun er fast besluttet på at finde ham – død eller levende.

Samtidig med at det lykkes politiet at finde den pengeafpresser, der som den sidste så kollegaen i live, får Emma et uforklarligt mord på halsen. En ældre mand findes død på et forladt psykiatrisk hospital, og da Emma finder ud af, hvem han er, bliver hun besat af tanken om at opklare sagen.”

Billede af: Englevagt af Sofie Sarenbrant
Englevagt af Sofie Sarenbrant

Englevagt er endnu en velskrevet krimi fra Sofie Sarenbrants hånd. Selvom bogen, som de øvrige bind, har et selvstændigt plot og bogen betegnes som fritstående, så vil jeg (som jeg oftest gør) anbefale, at man læser serien i den rigtige rækkefølge, da man på den måde også kan følge med i personernes historie og udvikling. Dette er en ret stor del af denne serie, så jeg synes, at man misser for meget, hvis man ikke læser alle bøgerne. Men altså, man kan godt…!

Hvis man skulle ske, at springe ind i serien nu, så synes jeg, at personskildringerne er ganske fine, så man kan godt lære personerne rimeligt at kende, selvom man mangler baggrunden. Jeg er stor fan af hovedpersonen Emma Sköld. Hun er virker engageret i sit job – og er god til det. Jeg skrev dette i min anmeldelse af Skammekrogen (7. del) – og det synes jeg også passer rigtig fint til Englevagt: “Og som jeg har skrevet før, så kan Emma godt virke som en ret kompliceret person, – det er dog ikke så tydeligt i denne bog, som i de foregående, uanset så kan jeg dog rigtig godt lide hende. Måske er det ikke altid, at jeg er vild med hendes handlinger, et eksempel er hvordan hun gang på gang vælger arbejde frem for familie, men det kan nok være svært for udenforstående at sætte sig helt ind i livet som kriminalinspektør.” Der er flere ting, som jeg godt kunne fremhæve, men i stedet vil jeg anbefale, at man læser mine anmeldelse af de forrige bøger i serien – så undgår jeg også at gentage mig selv.

Plottet er meget spændende – og ganske dystert. Nogle af scenerne finder sted på et forladt psykiatrisk hospital. Disse kulisser passer perfekt til handlingen. Samtidig er der, for rigtig mange mennesker, et eller andet dragende og fascinerende over forladte bygninger.

Mine forventninger til Englevagt var tårnhøje, da jeg er meget glad for Sofie Sarenbrants øvrige bøger. Høje forventninger er ikke altid et godt udgangspunkt, når man læser en ny bog… og måske, det er disse forventninger, der har lidt indvirkning på min anmeldelse af Englevagt. Selvom jeg synes, at plottet er spændende – og jeg var glad for at “møde” Emma Sköld igen, så synes jeg desværre, at handlingen var meget lang tid om at komme rigtigt i gang. Da jeg var nået cirka halvvejs synes jeg stadig, at der manglede en rød tråd i handlingen – der var flere forskellige spor, men ikke noget, som jeg synes fik den til at hænge sammen. Det kom dog senere – men stadig lidt for sent for mig.

Derudover kommer “sagen” i bogen igen ganske tæt på Emma og hendes omgangskreds, og uanset hvor godt jeg synes om Emma, så finder jeg det ikke længere særlig realistisk. I hvert fald vil jeg aldrig være venner med Emma, for det er farligt…

Der er også lige en enkelt ting, som jeg hæfter mig ved – nok fordi jeg er bibliotekar selv… men altså, hvordan ser sådan en ud? Jeg troede faktisk, at det omdømme var ændret, i hvert fald lidt? På s. 173: “Bare fordi nogen har sagt, at hun ligner en bibliotekar, behøver hun jo ikke gøre sig umage med at give vedkommende ret. Men hun er simpelthen ikke tilstrækkeligt interesseret i mode og trends. Hun foretrækker komfortabelt tøj og fornuftige sko.”

Nu synes jeg jo, at Englevagt var lidt “langsom” i forhold til det jeg forventede, men jeg læste den dog stort set ud i et. En ting, der slet ikke er en del af krimiplottet, blev jeg især fænget af – det er den personlige historie mellem Emma og Josefin. Især Josefins følelser og tanker om Emma og deres forhold kan jeg rigtig godt lide.

Både krimidelen og den mere private del fortæller om psykiske problemer, familierelationer, søskenderivalisering og favorisering.

Selvom mine forventninger ikke blev helt indfriet, så glæder jeg mig til at møde Emma igen. Englevagt slutter med en cliffhanger, så mon ikke det også sker?

Billede af: 3 af 6 stjerner /Tine
3 af 6 stjerner /Tine

Series rækkefølge:

1. Hvil i fred
2. Døden løber maraton
3. Åbent hus
4. Babysitteren
5. Tiggeren
6. Syndebukken
7. Skammekrogen
8. Mytomanen
9. Englevagt

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788770369442
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: Mytomanen
Oversætter: Kamilla Jørgensen
Sider: 417

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *