4 stjerner, Jentas, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Gravpladsen af Simon Kernick

Gravpladsen af britiske Simon Kernick er 2. del i forfatterens serie om kriminalkommisær Ray Mason. Den første bog hedder Vidnet.

Forlagets beskrivelse:

“Da resterne af en 21-årig kvinde, der forsvandt sporløst i Thailand i 1990, bliver fundet i jorden på en gammel katolsk skole i Buckinghamshire, tager det langvarige mysterium en helt ny drejning. Hendes daværende kæreste, Henry Forbes, som meldte hende savnet dengang og nu er en midaldrene universitetslektor, står frem med sin advokat og fortæller kriminalassistent Ray Mason, at han ved, hvad der hændte Kitty, og hvem der dræbte hende.

Sådan begynder jagten på sandheden med fokus på en brutal bande af kriminelle, en rig, dysfunktionel familie med en frygtelig fortid, og en meget ambitiøs mand, der er så grusom og skånselsløs, at han skal stoppes for enhver pris..”

Billede af: Gravpladsen af Simon Kernick
Gravpladsen af Simon Kernick

Simon Kernick har skrevet endnu en thriller – eller nok nærmere actionthriller med Ray Mason som hovedperson. Der er gang i handlingen fra start til slut – måske med lidt for meget action efter min mening. Det kan godt være lidt svært at komme tæt på personerne, fordi der hele tiden sker andet, som man skal følge med i. I hvert fald er jeg glad for at have læst Vidnet, så jeg havde lidt forhåndsviden om Ray Mason. Men med begge bøger, så synes jeg, at der tegner sig et godt billede af ham. For mig er Ray Mason lidt Jack Reacher-agtig, ret ofte sker det, at Ray Mason tager sagerne i egen hånd – og løser dem på sin egen måde – han tyr uden problemer til vold m.v.

Udover Ray Mason hører vi også en del om hans “kollega” Tina Boyd – faktisk synes jeg, at hun bliver bedre beskrevet end Ray Mason. Jeg behøvede ikke at kende hende på forhånd for at kunne se hende for mig. Tina Boyd fremstår som en sej kvinde, som har oplevet sin del af ikke “for sjove” ting. Jeg håber, at vi hører mere til hende i de næste bøger. For ikke at spoile vil jeg ikke fortælle mere om hende – men det er rart med lidt “modvægt” til Ray Mason, selvom de på nogle punkter er ret ens.

Gravpladsen er velskrevet, og historien velfortalt – og jeg synes, at miljøskildringerne er bedre end i den første bog, også selvom der er en del steder at forholde sig til. Plottet er spændende, barsk, grusomt, virkelig fængende og egentlig ganske troværdigt fortalt, om historien så virker realistisk er noget helt andet. Som skrevet er der gang i den – og  meget få pauser i handlingen til et lille pusterum. Desværre havde jeg “gættet” et af de vigtige plot-twist ret hurtigt – det er lidt ærgerligt – især da jeg tror, at det skulle have været lidt af en cliffhanger. Faktisk var det også tilfældet, at jeg læste Vidnet – men uanset, så glæder jeg mig til at høre mere om Ray Mason.

Billeede af: 4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Tak til Jentas for bogen.

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742602423
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: The Bone Field
Oversætter: Per Vadmand
Sider: 334
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

2 thoughts on “Gravpladsen af Simon Kernick

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *