Tidligere har jeg læst nogle stykker af Camilla Wandahls andre bøger (Hjerte i vente, Et stykke af Månen og Alt om at være en pige), men aldrig en bog som hører under fantasy- eller sci-fi-genren og derfor var jeg rigtig spændt på, hvad Kloens klippe, som er 1. del af Øglejægerne, havde at byde på.
Forlagets beskrivelse:
“Første bog i ny science-fantasy-trilogi for unge læsere. Bogen følger den unge mandlige hovedkarakter Ærild på planeten Nærv, hvor befolkningen er hybrider mellem øgler og mennesker. Planeten er truet af parasitter – en intelligent organisme, der har brug for menneskelignende værtskroppe for at kunne formere og udvikle sig. Ærilds lillesøster bliver taget af parasitterne, og han sværger hævn og hvirvles ind i en kamp for frihed. Det er en kamp på liv og død, og undervejs sendes Ærild og andre unge ud for at tæmme flyveøgler og bestå den afgørende prøve, der kvalificerer jægerne til Astrovåbnet. De unge drager til Kloens Klippe. Undervejs må de kæmpe mod både vilde dyr og barsk natur. Ærild opdager, at han ikke kan stole på nogen – ikke engang sig selv, og han må finde ud af, hvem han er, og hvad han står for, hvis han skal redde sit folk fra udslettelse.
Kloens Klippe er første bind i ØGLEJÆGERNE: en intens trilogi om identitet, magt og forræderi.”
Jeg må sige, at jeg bestemt ikke er skuffet over denne læseoplevelse. Camilla Wandahl har gjort et fantastisk stykke arbejde med at skrive Kloens klippe og lave et univers som på alle måder er originalt. Jeg er imponeret over selve ideen med at skabe et folk, som er halvt øgle og halvt menneske og udover det ligger der jo også mange andre tanker bag det – de lever på en anden planet. Jeg synes kombinationen mellem science fiction og den overnaturlige fantasy del i bogen er perfekt og giver mening i forhold til historiens handling. Tit har jeg oplevet at bøger som både er fantasy og sci-fi har en mærkelig overgang, men dette er ikke tilfældet med Kloens klippe.
I starten af bogen synes jeg, at der er meget forklaring til universet og introduktionen til både det og personerne, synes jeg bliver en smule lang. Jeg synes, at der gik lidt for lang tid inden handlingen sådan rigtig begyndte og det gjorde desværre også, at der gik længere tid inden jeg blev fanget af historien. Men da jeg kom forbi begyndelsen, synes jeg til gengæld at den var utrolig spændende og havde nogle interessante karakterer.
Hovedpersonen i Kloens klippe er Ærild og hans personlighed skinner tydeligt igennem. Han har et mål om at finde sin søster, men han vil også gerne hjælpe folk omkring ham. Man ser flere gange, at disse to ting betyder meget for ham og det gør man igennem hans handlinger, men problemer opstår, når han ikke kan gøre begge dele. Udover Ærild synes jeg også, at Seir er en person, som er værd at kigge på. For Seir er det tydeligt, hvor hans loyalitet ligger og det er interessant at følge udviklingen af både Seir og Ærild. Derudover er der heller ingen af karaktererne, som jeg synes er ”perfekte” og det kan jeg rigtig godt lide.
Udover et stærkt univers og nogle velskrevne karakterer handler Kloens klippe også om manipulation, loyalitet og undertrykkelse. Det er spændende at følge Ærild, mens han langsomt får puslespilsbrikkerne til at passe sammen og finder ud af, hvem samfundets virkelige fjende er. Selvom jeg selv havde en lille ide om, hvordan det hele hang sammen, blev jeg stadig overrasket ved slutningen, som ender i en cliffhanger, hvor man virkelig bare har brug for at få at vide, hvad der videre sker.
Alt i alt var Kloens klippe medrivende og fyldt med action og derfor får den 5 stjerner.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788763865692
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 242
___