5 stjerner, Hr. Ferdinand, Jentas, Krimi/spænding, Modtryk, Politikens Forlag

4 krimier – 5 stjerner – 4 ord

[reklame]

I dag anbefaler jeg 4 krimier. De er alle seriekrimier – kun en enkelt er den første i en serie.

Jeg giver dem alle 5 stjerner – og jeg glæder mig virkelig meget til de næste i serierne.

De fire ord, som jeg har fremhævet, er ord, som jeg har tænkt på umiddelbart efter at have læst bogen.

Som i mine andre lignende indlæg er omtalerne korte – spørg, hvis I vil vide mere.

Billede af: Fortabt af Linda Castillo
Fortabt af Linda Castillo

Linda Castillo er tilbage med det 13. bind i serien om Kate Burkholder. Kate har tidligere været en del af amish-samfundet, hvor hun nu er politichef. Jeg er vild med Linda Castillos serie – og Fortabt er ingen undtagelse. Nogle ugerninger kommer tættere på end andre…

Læs mine anmeldelser af nogle af de forrige bøger i serien.

Amish – vold – hemmeligheder – familie

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Hr. Ferdinand /Politikens forlag
ISBN: 9788740075625
Udgave: 1. udg. 2022
Originaltitel: Fallen
Oversætter: Henrik Enemark
Sider: 341

Billede af: De overlevende af Tess Gerritsen
De overlevende af Tess Gerritsen

Jeg er lige så meget fan af Tess Gerritsen, som af Linda Castillo. Efter at have læst De overlevende, som er den 10. bog i serien om Rizzoli & Isles, så er jeg stadig fan. Denne historie foregår hovedsageligt på en kostskole for følelsesmæssigt traumatiserede børn – en ganske uhyggelig kulisse.

Mine anmeldelser af nogle af de forrige bøger, kan læses her.

Et par andre bøger, som jeg ikke kan undgå at tænke på i forbindelse med denne: Pigerne uden navn af Mikaela Bley og Kostskolen af Karin Wik.

Teenagere – kostskole – identitet – uhygge

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742604816
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Last to Die
Oversætter: Anne Mette Poulsen
Sider: 329

Lovløs af Line Holm & Stine Bolther
Lovløs af Line Holm & Stine Bolther

Lovløs af Line Holm & Stine Bolther er efterfølgeren til For barnets bedste. I Lovløs, som i For barnets bedste, er der en historisk vinkel, som jeg er meget begejstret for. Her en af trådene den lovløse tid under 2. verdenskrig. En del af handlingen foregår i og omkring Viborg, så ganske lokalt for mig.

Modstandsbevægelsen – samfundsforhold – selvtægt – lærerig

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Politikens forlag
ISBN: 9788740069648
Udgave: 1. udg. 2022
Sider: 461

Billede af: Stormvagt af Kristina Ohlsson
Stormvagt af Kristina Ohlsson

Stormvagt af Kristina Ohlsson er 1. del af en serie. En rigtig nordisk krimi, som emmer af svensk skærgårdsatmosfære kombineret med en uhyggelig sag, der skal opklares. Mit eneste minus er hovedpersonens navn, nemlig August Strindberg, det er hyggeligt og sjovt til en start, men jeg har svært ved at se det for mig fremover.

Familierelationer – parforhold – små samfund – venskab

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770075152
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Stormvakt
Oversætter: Lilian Kingo
Sider: 469


Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

5 thoughts on “4 krimier – 5 stjerner – 4 ord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *