4 stjerner, Fantasy/science fiction, Klara f. 2003, Tellerup

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Leoniderne er 1. del i serien Spektrum. 2. del hedder Geminiderne – og 3. del som forventes udgivet i september 2017 hedder Ursiderne.

Emilie er en helt normal pige på 15 år. Hun går i 9. klasse og er rigtig god til at tegne. En nat drømmer Emilie om en mystisk dreng med lysende hænder og et underligt smykke. Da hun vågner, begynder hun straks at tegne ham. Hun får dog et chok, da den selv samme dreng og hans tvillingesøster starter i hendes klasse. Tvillingerne Noah og Pi er ikke sådan til at overse med deres piercinger og dreadlocks. Emilie skal sammen med dem, hendes to bedste venner, Alban og Linus og stræberen Adriana, lave et skoleprojekt. De tager alle ud for at høre et foredrag hos fysikeren Karl, men ender med at komme tilbage med brandsår på hænderne. Det bliver begyndelsen på et vildt eventyr med tidsrejser, mysterier og mærkelige nye evner.

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Spektrum – Leoniderne er helt klart en bog der har levet op til mine forventninger! Første gang jeg så den blev jeg opslugt af den smukke forside, og da jeg fandt ud af den havde fået fantastiske anmeldelser, blev jeg bare nødt til at læse den.

Emillie er bogens hovedperson. Hun fortæller historien og man ser det hele fra hendes synsvinkel. Hun er ekstrem god til at tegne og er ikke en person, der har brug for at gøre opmærksom på sig selv. Bogens forfatter, Nanna Foss har planlagt at skifte hovedpersonen i hver bog, hvilket jeg godt kan lide, fordi man så også kan få et indblik i de andre personers liv. Tvillinger og Alban, Linus og Adriana spiller også en stor rolle, da der ikke rigtig sker noget i bogen, som hovedpersonen går igennem alene. Jeg føler der er lagt stor vægt på karakterernes personlighed. Der er ingen af dem der minder om hinanden. De har deres helt eget billede.

Noget jeg rigtig godt kan lide ved Spektrum – Leoniderne, er at miljøet er den hverdag vi alle kender, men at der både er Sci-fi og fantasy indblandet. Det fungerer virkelig godt og har en god balance.
Sproget er ligetil og (næsten) forståeligt. Ordene som personerne bruger i bogen, er nogle jeg selv ville kunne finde på at bruge i en almindelig samtale – med få undtagelser. Der var nogle ord som fx Higgs Boson, jeg blev nødt til at slå op i en ordbog. Men det gjorde bestemt ikke noget! Da det både var læreridt og utrolig spændende!

Jeg kan kun nævne en ting ved bogen, som jeg syntes kun have været lidt bedre. Men det er næsten ligegyldigt i forhold til hvor god bogen er i det store hele. Men den kunne måske godt have startet lidt hurtigere, med en lidt kortere indledning. Men ellers er den altså bare god!

Det er en mega sjov, god og spændende bog, som lyste som en stjerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bog nummer 2, Geminiderne. Spektrum – Leoniderne får 4 store stjerner fra mig.

⭐⭐⭐⭐/Klara

Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758813707
Udgave: 1. udg. 2014
Sider: 541

4 thoughts on “Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *