Kongens efterfølger er den 5. bog i krimiserien om kommissær Helen Grace. Serien er skrevet af Matthew Arlidge.

1. Okker gokker
2. Bro bro brille
3. Dukkehuset
4. Tampen brænder
5. Kongens efterfølger

Forlagets beskrivelse:

“Da et lig bliver fundet i en S/M-natklub, kommer døden pludselig alt for tæt på, og Helen Grace står overfor et vigtigt valg. Hun har en personlig forbindelse til offeret, samt et dobbeltliv som for alt i verden skal skjules for offentligheden. Skal hun fortælle sandheden og risikere at miste sagen, eller skal hun holde det hele skjult og risikere selv at blive fanget i spindet?”

Som de foregående bøger i serien er Kongens efterfølger en meget velskrevet og spændende krimi. Plottet er fængende og ikke mindst barskt. Uden at røbe for meget, så bliver sagerne om de funde lig i S/M-miljøet meget personlige for Helen Grace. Jeg har i de foregående bind ønsket at lære Helen Grace lidt bedre at kende, og det synes jeg lykkes fint i Kongens efterfølger.

Selvom jeg jo ikke tidligere har følt, at jeg kender/har kendt Helen Grace så godt, så er jeg vild med hende som karakter, hun er viljestærk og virkelig målrettet i sin arbejdsindsat – og så finder hun sig ikke umiddelbart i noget. I denne bog synes jeg, at vi hører lidt mere om Helen Graces chef Jonathan Gardam, desværre er det ikke et møde som falder ud til hans fordel – og han kommer til at fremstå meget usympatisk og måske lidt “vattet” til en mand i hans position. Men det må I selv læse mere om! I forbindelse med personerne i Kongens efterfølger skal det også nævnes at vi igen møder journalisten Emilia Garanita. Hun er stadig lige så hensynløs i sin fremfærd og hendes veje krydser selvfølgelig igen Helen Graces. For mig er hun ret “spooky” – men hendes type findes med garanti.

Det er et par af de ting der sker/scener i handlingen, som jeg og andre læsere måske kan finde lidt urealistiske, men hovedårsagen vil nok være, at man ikke færdes i de samme miljøer som Helen Grace – både privat og professionelt. Men jeg synes alligevel at forfatteren givet et ret troværdigt  billede af både personer og miljø.

Præcis som jeg har oplevet i de forrige bøger i serien, så er der ikke noget, som bliver gemt af vejen. Det Helen Grace kommer ud for, det er også hvad vi som læsere hører om. Altså serien hører ikke til blandt de “blideste” krimier man kan læse. Jeg har vist tidligere sammenlignet lidt med Tess Gerritsen – og det holder stadig ret godt.

De fleste har nok tidligere læst, at jeg anbefaler at læse de fleste (krimi)serier i den rigtige rækkefølge – og det gør sig bestemt også gældende ved Matthew Arlidges serie om Helen Grace. Jeg synes, at Helen Graces baggrund og historie er så stor en del af handlingen i serien, at man går glip af alt for meget, hvis man starter et tilfældigt sted (ja ja, jeg ved godt, at jeg selv har gjort det).

Kongens efterfølger bliver afsluttet med noget af en cliffhanger – så det bliver svært at vente på at den 6. del udkommer. Som nogle måske har luret, så kom jeg først ind i serien med Dukkehuset, som er del 3. Men jeg har absolut kun hørt godt om de to første bøger. Men af de tre sidste, så tror jeg faktisk at Kongens efterfølger fangede mig bedst.

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742600412
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Little Boy Blue
Oversætter: Stig W. Jørgensen
Sider: 335

—
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram