[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]
I april har jeg haft travlt, derfor var jeg faktisk lidt nervøs for, om jeg overhovedet havde tid til at læse. Jeg har været en del bagefter med læse og ikke mindst skrive anmeldelser, mest på grund af Krimimessen, hvor jeg rigtig gerne ville have læst bøger af de forfattere jeg skulle møde. Det lykkes – næsten! Stakken med bøger til anmeldelse bliver mindre og mindre – og jeg læser ikke længere kun krimier. Til gengæld ville jeg rigtig gerne have skrevet indlæg om både Krimimessen og de to bloggerevents jeg var til tidligere ud over dem til Krimimessen, men jeg er desværre stadig ikke nået til dem.
I april fik jeg læst 10 romaner og 3 letlæsningsbøger. Det passer ret godt i forhold til de forrige måneder, og er derfor nok, hvad jeg skal satse på. Jeg læser lidt mere om sommeren – men ikke alt hvad jeg læser til den tid bliver anmeldt – sådan plejer det i hvert fald ikke at være. Mit mål på Goodreads er 110 bøger i 2019, og mon ikke det kommer til at holde?!
De fleste af de bøger, som jeg læste i april levede helt op til mine forventninger – og derfor er det svært at vælge en, som den bedste. Så tre stk. må jeg fremhæve denne gang – alle fra forskellige genrer. Jeg var vild med Et ubetydeligt mord af Lindholm & Zornig – en relevant og aktuel krimi/thriller. Den spændende historiske roman, Skæbnetimen af Minette Walters – det er efterfølgeren til De sidste timer. Og sidst men ikke mindst Livet du efterlod af Lotte Elmann Wegner, en roman om blandt andet at blive forladt, om savn og svigt – og relationer. Jeg har ikke anmeldt Skæbnetimen endnu – men det kommer.
Den bog der skuffede mig mest, er der endnu igen anmeldelse af – det er Dengang Annie Thorne forsvandt af C.J. Tudor. Jeg havde virkelig glædet mig til bogen – jeg har ikke læst Kridtmanden af samme forfatter, men jeg har hørt meget godt om den, og havde derfor store forventninger til Dengang Annie Thorne forsvandt. C.J. Tudor skriver virkelig godt – og jeg synes godt om hendes skrivestil – og egentlig også om historien, men – for sådan et er der, jeg synes simpelthen, at historien er alt for inspireret af Stephen King – og måske også et par andre forfattere. Måske jeg havde set anderledes på det, hvis jeg ikke lige havde læst og set Dyrekirkegården. Jeg synes virkelig, at det er en skam – for efter det forfatteren har skrevet, så kan hun sagtens selv.
Som sædvanligt kan der under billedet ses en liste over alt, hvad jeg har læst den foregående måned.
Barclay, Linwood: De 23
Davidsson, Camilla: Englene danser i daggryet
Davidsson, Camilla: Pensionatet ved verdens ende
Davidsson, Camilla: Sange i skumringen
Heywood, Carey: Dagens lys
Lindholm, Mikael: Et ubetydeligt mord
Mackintosh, Clare: Lad mig dø
Tudor, C.J.: Dengang Annie Thorne forsvandt
Walters, Minette: Skæbnetimen
Wegner, Lotte Elmann: Livet du efterlod
Letlæsning:
Erbillor, Natasja: Team Gamer 1+2
Qvistgaard, Lise J.: Den Grå Safir
___